NYE BREGNINGEBOER

VELKOMMEN TIL BREGNINGE
-vi glæder os til at møde dig!


Som ny tilflytter i Bregninge vil du blive modtaget af godt naboskab og en masse dejlige fællesskaber, som du kan vælge til og fra, alt efter, hvad du har tid og lyst til.

Bregninge Lokalråd kigger forbi med en lille gavekurv og lidt praktiske informationer, der kan være rare at have som ny i landsbyen. Kurven indeholder lidt info og små gaver fra de lokale handlende.

Du kan altid tage fat i dine lokalrødder - det er derfor, vi er her. Vi hjælper gerne med svar på dine spørgsmål eller med konkret hjælp, hvis der er noget, du står og mangler.